Posturologi og behandlingenPosturologi er læren om kropsholdningen og beskæftiger sig med kroniske smerter eller smerter som vender tilbage, enten i perioder eller mange gange i løbet af et år, og forstyrrelser i bevægeapparatet.
Essensen af posturologi er de toniske muskler, som er styret af det autonome nervesystem og altså uden for viljens kontrol. Disse muskler er placeret helt inde omkring skelettet og skaber den stående stilling. Den hyppigste årsag til kroniske smerter i og omkring rygsøjlen er spændinger i disse muskler. Muskelspændinger her giver skævhed eller rotationer i ryg, skulder og bækkenparti. En skævhed bliver af nogle behandlere tolket som ikke lige lange ben, men er en asymmetrisk tonus i disse muskler. Årsagen kan også være mekaniske forstyrrelser efter skader eller mange års spændinger i disse muskler. Årsagen til disse dybe muskelspændinger er neurologisk betinget. Kroppen giver simpelthen forkerte oplysninger til hjernen omkring kroppens stilling eller måske kan hjernen ikke integrere de oplysninger den får optimalt. Disse oplysninger kommer især fra fødder, øjne, indre øre og herunder også kæbe. Behandlingen starter med undersøgelse af patienten i stående stilling. Her konstateres det, om patienten kun kan stå oprejst, afslappet, ved at være skæv. Der laves forskellige tests for at fastslå, om årsagen til skævheden skyldes spændinger i øjenmuskulaturen, fejl i informationerne om bl.a. tyngdekraften fra det indre øre, muskelspændinger i kæbe, herunder hårdt sammenbid og spændinger i tunge, eller fra fødderne, som, via trykfølere i huden under fødderne, informerer hjernen om, hvor vægten er placeret. Der benyttes til behandlingen individuelle tilpassede såler med bl.a. NEUROSTABS (en elektronisk chip), øreakupunktur med nåle, der skal sidde i øret 5-7 dage, genoptræning med nordpolsmagnet og øvelser. |
Kroppen rettes op - smerten sættes på portenNår man har ondt i ryg, knæ og hofte, og er stillet en uundgåelig hofteoperation i udsigt, er det en sand fornøjelse at blive helbredt anderledes blidt. Derfor kan Sørine, en ”ung pige” på blot 88 år, nu atter sætte sig i sadlen...
Dorte Buur er en erfaren akupunktør, ligesom uddannelsen som øreakupunktør og posturolog kan skrives på hendes CV. Lysten til konstant at udvikle sig fagligt er fuldt intakt, og med nysgerrighed kommer muligheder, konstaterer Dorte Buur, som driver sin virksomhed fra hjemadressen i Snoghøjparken i Snoghøj uden for Fredericia. - Rigtigt mange får af deres læge at vide, at den skævhed de har er en permanent tilstand, og at den kan være medfødt. Men ofte er det faktisk noget muskulært, og ikke noget der hidrører fra skelettet og knoglerne, der gør, at vi er skæve, forklarer Dorte Buur, som nyligt har uddannet sig yderligere, for at kunne hjælpe sine patienter med det der hedder Posturologi. Muskulær og ikke knoglebetinget skævhed Den erfarne behandler gør den medicinske del af forklaringen kort. - Vi har noget der kaldes toniske muskler, styret af det autonome nervesystem, og dermed uden for viljens kontrol. Muskler, der sidder helt tæt på skelettet og skaber vores stående stilling. Smerter i og omkring rygsøjlen kan ofte henføres hertil. Modsat mange lægers diagnose omkring skævhed, så stammer den ikke nødvendigvis fra knogler og skelet, men kan stamme fra disse toniske muskler, sammenfatter Dorte Buur. Måske er det mangeårige smerter patienterne kommer med og måske skyldes smerterne såkaldte mekaniske forstyrrelser. Når først Dorte Buur har stillet diagnosen, efter at patienten er undersøgt i stående stilling, og der er lavet en række tests, kan et behandlingsforløb iværksættes. 88 år er ingen alder - Behandlingen omfatter f.eks. brug af individuelt tilpassede såler. Måske Neurostabs, der er en elektronisk chip, øreakupunktur med nåle samt genoptræning med nordpolsmagnet og øvelser, fortæller Dorte Buur. For den snart 88-årige Sørine, patient med bopæl i Silkeborg, er virkningen af Dorte Buur`s behandlinger alt andet end teoretiske. - Jeg vidste, at såvel min datter som mit barnebarn, i anden sammenhæng, havde været patienter hos Dorte med stor succes. Jeg havde ondt i ryg, i knæ og ikke mindst i hoften. Var faktisk indstillet til at skulle have hoften skiftet..., lyder det fra Silkeborg-patienten, som glad fortsætter: - Men efter få behandlinger hos Dorte er jeg smertefri, og kan genoptage min hyggelige hobby. Så nu skal islænderhesten luftes igen. Jeg rider med stor fornøjelse næsten dagligt, og har tidligere, som yngre, haft rigtigt mange heste. Naturligvis skal jeg ride ”Øltølt” igen til sommer, fastslår den friske knapt 88-årige dame, med henvisning til sin deltagelse i bl.a. Vikingemarkedet i Ribe Vikingecenter, hvor hun, sammen med andre gæve vikinger, deltager i opvisninger på sin islænderhest og herunder rider Øltølt. - Mange andre end Sørine oplever smerter, der fejlagtigt henføres til medfødt skævhed, men som i stedet er muskulært betinget. Man er meget velkommen til uforpligtende at kontakte mig, for i givet fald at få undersøgt og senere behandlet sine ”skavanker”, slutter Dorte Buur, der ikke ser sig selv som behandler alene, men også er den, som gerne taler livsstil med sine patienter og/eller på anden måde rådgiver dem i forhold til hvad der er en sund tilgang til livet. I de kommende uger har Dorte Buur fuld fokus på at tilbyde netop smerteudredning, altså det at tilbyde patienter med vedvarende smerter en årsagsafklaring, og forhåbentligt en vej væk fra de daglige smerter. |
Artikel fra Elbo bladet den 23. november 2011Man siger ofte, hvis man er faldet, har ondt eller hvis man ikke lige har kunnet løse en given opgave, at så er det bare ”op på hesten igen”. I 88-årige Sørine`s tilfælde, er det faktisk lige det der er sket, efter at hun blev udredt og behandlet hos Dorte Buur. Det betød, at hun ikke skulle have en ny hofte, at hun blev smertefri i knæ og ryg, og at hun har kunnet genoptage de daglige rideture på sin islænderhest. |