Allergi og intolerance overfor mad er den største forhindring indenfor behandling af sygdomme. Det betyder, at det for nogle mennesker, er nødvendigt helt at undgå visse fødevare for at blive symptomfri og få fuldt udbytte af akupunktur eller anden behandling. De har en såkaldt terapiforhindring.
Ved enhver form for allergi, er der med stor sandsynlighed også tale om en latent fødevare allergi eller fødevare intolerance.
Eksempelvis kan en astma patient opleve en forværring af symptomerne ved at befinde sig på steder med meget støv. Fjernes eksempelvis mælk fra kosten, kan patienten omgive sig med støv, uden at opleve en forværring af symptomerne.
Ved enhver form for allergi, er der med stor sandsynlighed også tale om en latent fødevare allergi eller fødevare intolerance.
Eksempelvis kan en astma patient opleve en forværring af symptomerne ved at befinde sig på steder med meget støv. Fjernes eksempelvis mælk fra kosten, kan patienten omgive sig med støv, uden at opleve en forværring af symptomerne.
Fødevare allergi
Allergi overfor mad forårsager en umiddelbar reaktion. De fleste patienter er bekendt med en evt. allergi, da de har en umiddelbar reaktion på det de har spist eller berørt. Allergien er ikke mængdebestemt, men emnebestemt. F.eks. kan en patient med mælkeallergi reagere på mad med mælkebestanddele i. En meget lille mængde kan fremkalde symptomer. Ydermere er reaktionen akut, men forsvinder igen inden for nogle timer. Symptomerne er typisk udslet, kløe, hævelser, hjertebanken eller rødmen som forsvinder hurtigt igen.
Fødevare intolerance
Intolerance er kroppens negative reaktion på visse fødevare, der kan føre til ubalancer i fordøjelsessystemet. I modsætning til den allergiske reaktion, som kommer umiddelbart, er det næsten umuligt at finde ud af, hvad man er intolerant overfor. Symptomerne på intolerance er mere diffuse og reaktionen på de pågældende fødevare kommer langt senere end ved indtagelsen, ofte en dag eller to, men der kan også gå endnu længere tid, hvilket måske er forklaringen på, at de færreste forbinder kosten med årsagen til deres symptomer.
Hvorfor får man fødevare allergi og intolerance
Der er flere måder ikke at kunne tåle mad på. Årsagen kan være enzymmangel eller reaktion i immunsystemet.
En har f.eks. ikke enzymet laktase og er derfor ikke i stand til at fordøje mælk.
En anden spiser så store doser af den samme slags mad, at enzymerne til at omsætte denne fødevare opbruges og der opstår en overfølsomhed.
En tredje har et immunforsvar, der angriber mælken, fordi mælken måske er introduceret for fordøjelsessystemet inden immunforsvaret er modnet. Immuncellerne er derfor ikke er i stand til at genkende mælkeproteinerne i forhold til proteiner fra modermælken, hvilket så får immuncellerne til at angribe mælkeproteinerne.
Fakta er at flere og flere får allergier og intolerance, men af forskellige årsager.
Nogle fødevare er toksiske for kroppen. Det der er godt for den ene, er ikke nødvendigvis godt for den anden, ikke to mennesker er ens og vores immunforsvar reagere forskelligt.
En har f.eks. ikke enzymet laktase og er derfor ikke i stand til at fordøje mælk.
En anden spiser så store doser af den samme slags mad, at enzymerne til at omsætte denne fødevare opbruges og der opstår en overfølsomhed.
En tredje har et immunforsvar, der angriber mælken, fordi mælken måske er introduceret for fordøjelsessystemet inden immunforsvaret er modnet. Immuncellerne er derfor ikke er i stand til at genkende mælkeproteinerne i forhold til proteiner fra modermælken, hvilket så får immuncellerne til at angribe mælkeproteinerne.
Fakta er at flere og flere får allergier og intolerance, men af forskellige årsager.
Nogle fødevare er toksiske for kroppen. Det der er godt for den ene, er ikke nødvendigvis godt for den anden, ikke to mennesker er ens og vores immunforsvar reagere forskelligt.
Mulige årsager
Kvinder er mere besværet af fødevare allergier end mænd. Det kvindelige kønshormon østrogen øger allergiske reaktioner.
Et spædbarn der ikke bliver ammet, har større risiko for at udvikle allergi, end et barn der er ammet i perioden hvor immunforsvaret modnes.
Tidlig indtagelse af andre proteiner end den fra modermælken, kan fremprovokere allergi.
For alle gælder, at gentagne antibiotikakurer, hyppige betændelser, influenza og forgiftninger øger risikoen for allergi.
At spise en ensidigt kost og i alt for store mængder øger risikoen for intolerance.
Et spædbarn der ikke bliver ammet, har større risiko for at udvikle allergi, end et barn der er ammet i perioden hvor immunforsvaret modnes.
Tidlig indtagelse af andre proteiner end den fra modermælken, kan fremprovokere allergi.
For alle gælder, at gentagne antibiotikakurer, hyppige betændelser, influenza og forgiftninger øger risikoen for allergi.
At spise en ensidigt kost og i alt for store mængder øger risikoen for intolerance.
Tarmflora
En optimal fordøjelse kræver optimale forhold i tarmfloraen. Tarmfloraen nedbrydes ved indtagelse af fødevare man er intolerant overfor, ved indtagelse af umoden mad, da umoden mad ikke fordøjes, men i stedet rådner i tarmen, ved alle former for stress, ved overforbrug af stimulanser herunder bl.a. alkohol, medicin og sukker. Det skaber ildelugtende afføring og ildelugtende luft, diarre, forstoppelse og nedbryder de sunde tarmbakterier, som bl.a. skal holde sygdomsfremkaldende bakterier nede. Forsætter nedbrydelsen i længere tid, lærderes tarmvæggen, hvilket forårsager utæt tarm.
Symptomer og tegn på allergi og intolerance
Generelle tegn: Søvnproblemer herunder træthed, stort søvnbehov, søvnløshed. Tilbagevendende betændelse i slimhinder herunder pande- og bihuler, øjne, bronkier, underliv, voldsom trang til søde sager, blodsukkerubalance.
Fordøjelsen: Ildelugtende afføring, ildelugtende luft med hyppig luftafgang, bøvsen efter spisning, oppustethed, dårlig ånde, diarre, forstoppelse. Øget vækst af bakterien candida. Mavesår, mavekatar, opstød. Betændelses i tyktarmen, en kronisk sygdom, som kan lindres ved dels at fjerne de fødevare som ikke tolereres og samtidig opbygge tarmfloraen.
Huden: Mørke rande under øjne, eksem, soleksem, kløe, bleg, tørre læber.
Hår: Hårtab, tyndt hår, tørt hår, plet skaldethed, alle former for eksem i hårbund herunder også skæl.
Øjne: Let gul farve af sclera (den hvide del af øjet)
Led: Uforklarlige ledsmerter, Scheuerman, Osgood Slatter, ægte bækkenløsning, gentagne benhindebetændelse når den optræder bilateralt, Severs sygdom når den optræder bilateralt.
Neurologiske: Instabilitet, indlæringsvanskeligheder, koncentrationbevær, fobier, træthed og søvnbesvær.
Vaskulære (symptomer fra kredsløb og blodårer): Hjertebanken, forhøjet blodtryk, migræne og hæmorider.
Gynækologiske : Smerter og spændinger i forbindelse med ægløsning og menstruation i underliv og bryst, PMS, nedsat fertilitet.
Psykologiske: Depressiv, tankemylder, nedsat koncentration og hukommelse, svingende humør og søvnrytme, søvnløshed, natlig uro.
Fordøjelsen: Ildelugtende afføring, ildelugtende luft med hyppig luftafgang, bøvsen efter spisning, oppustethed, dårlig ånde, diarre, forstoppelse. Øget vækst af bakterien candida. Mavesår, mavekatar, opstød. Betændelses i tyktarmen, en kronisk sygdom, som kan lindres ved dels at fjerne de fødevare som ikke tolereres og samtidig opbygge tarmfloraen.
Huden: Mørke rande under øjne, eksem, soleksem, kløe, bleg, tørre læber.
Hår: Hårtab, tyndt hår, tørt hår, plet skaldethed, alle former for eksem i hårbund herunder også skæl.
Øjne: Let gul farve af sclera (den hvide del af øjet)
Led: Uforklarlige ledsmerter, Scheuerman, Osgood Slatter, ægte bækkenløsning, gentagne benhindebetændelse når den optræder bilateralt, Severs sygdom når den optræder bilateralt.
Neurologiske: Instabilitet, indlæringsvanskeligheder, koncentrationbevær, fobier, træthed og søvnbesvær.
Vaskulære (symptomer fra kredsløb og blodårer): Hjertebanken, forhøjet blodtryk, migræne og hæmorider.
Gynækologiske : Smerter og spændinger i forbindelse med ægløsning og menstruation i underliv og bryst, PMS, nedsat fertilitet.
Psykologiske: Depressiv, tankemylder, nedsat koncentration og hukommelse, svingende humør og søvnrytme, søvnløshed, natlig uro.
Diættest (5 dages diæten)
Udelukkelsesdiæten går ud på at man i minimum 5 døgn kun spiser grøntsager, fjerkræ, fisk, lam og lidt frugt. Det er tilladt at benytte et minimum af salt, men ellers ingen krydderier, olier, sukker eller tilsætningsstoffer. Hvis du har en kendt reaktion overfor en fødevare skal denne også udelukkes.
Man benytter udelukkelsesdiæten for at få alle reaktioner overfor mad væk. Altså alle allergiske reaktioner og intolerance, så der er et grundlag at teste allergi og intolerance på.
På de 5 dage forsvinder de fleste symptomer, dog ikke alle, hvilket heller ikke er nødvendigt. Man bør dog senest på 5. dagen have en optimal fordøjelse, inden man går i gang med at teste fødevare, fordi mange symptomer under testen med lethed aflæses på reaktioner i fordøjelsen, det gælder dog ikke patienter med tarmsygdomme. For enkelte er det nødvendigt at forlænge de 5 dage med 1-4 dage, det er det maximale jeg har erfaret med patienter, men det er heldigvis sjældent. Til gengæld kan de 5 dage ikke afkortes.
Efter 5. dag (eller det antal dage man nu har brug for) tilføjes en ny fødevare, som man ønsker at teste. Dvs. tidligst på 6. dagen, men kun én ny fødevare pr. dag. Kommer der ingen reaktioner på denne fødevare kan den tilføjes diæten sammen med en ny fødevare som ønskes testet den 7. dag osv.
Reaktionen på det man ikke tåler, vil vise sig den dag det spises/testes, reaktionerne vil være forskellige og individuelle, men de hyppige er især mavesmerter, luft i maven, ændring i afføringsmønstret, træthed og hovedpine.
Det anbefales at undgå de fødevare man reagere på, indtil man har været symptomfri i nogle måneder. Derefter kan man prøve at teste fødevarerne igen, en evt. reaktion vil være meget umiddelbar. For nogle er et par måneders pause tilstrækkelig for igen, at kunne tåle de fødevare man regerede på. For andre er det måske livslang, at man må holde sig fra bestemte fødevare.
Der kan kun testes én fødevare om dagen.
Bryder man diæten, starter man forfra.
Resultatet af diæten overrasker ofte.
De hyppigste reaktioner findes overfor mejeriprodukter, hvedemel og andre kornsorter.
Ved diætens afslutning vil man opleve et fysisk og psykisk overskud, som man måske ikke husker nogensinde før at have oplevet. De fleste bliver meget overraskede over, hvor godt man får det, når man fjerner den allergifremkaldende mad fra sin kost.
Man benytter udelukkelsesdiæten for at få alle reaktioner overfor mad væk. Altså alle allergiske reaktioner og intolerance, så der er et grundlag at teste allergi og intolerance på.
På de 5 dage forsvinder de fleste symptomer, dog ikke alle, hvilket heller ikke er nødvendigt. Man bør dog senest på 5. dagen have en optimal fordøjelse, inden man går i gang med at teste fødevare, fordi mange symptomer under testen med lethed aflæses på reaktioner i fordøjelsen, det gælder dog ikke patienter med tarmsygdomme. For enkelte er det nødvendigt at forlænge de 5 dage med 1-4 dage, det er det maximale jeg har erfaret med patienter, men det er heldigvis sjældent. Til gengæld kan de 5 dage ikke afkortes.
Efter 5. dag (eller det antal dage man nu har brug for) tilføjes en ny fødevare, som man ønsker at teste. Dvs. tidligst på 6. dagen, men kun én ny fødevare pr. dag. Kommer der ingen reaktioner på denne fødevare kan den tilføjes diæten sammen med en ny fødevare som ønskes testet den 7. dag osv.
Reaktionen på det man ikke tåler, vil vise sig den dag det spises/testes, reaktionerne vil være forskellige og individuelle, men de hyppige er især mavesmerter, luft i maven, ændring i afføringsmønstret, træthed og hovedpine.
Det anbefales at undgå de fødevare man reagere på, indtil man har været symptomfri i nogle måneder. Derefter kan man prøve at teste fødevarerne igen, en evt. reaktion vil være meget umiddelbar. For nogle er et par måneders pause tilstrækkelig for igen, at kunne tåle de fødevare man regerede på. For andre er det måske livslang, at man må holde sig fra bestemte fødevare.
Der kan kun testes én fødevare om dagen.
Bryder man diæten, starter man forfra.
Resultatet af diæten overrasker ofte.
De hyppigste reaktioner findes overfor mejeriprodukter, hvedemel og andre kornsorter.
Ved diætens afslutning vil man opleve et fysisk og psykisk overskud, som man måske ikke husker nogensinde før at have oplevet. De fleste bliver meget overraskede over, hvor godt man får det, når man fjerner den allergifremkaldende mad fra sin kost.
Behandlingsmuligheder
Har man nogle af de nævnte symptomer, har man mistanke om eller er man allerede bekendt med en overfølsomhed i form af allergi og/eller intolerance anbefales følgende:
Det optimale er selv at tage ansvaret ved at gennemføre 5-dages diæt testen. Man oplever her med alle sine sanser, hvor stor betydning det vi spiser, eller ikke spiser, har for vores fysiske og psykiske tilstand.
Hvis man ikke har det overskud til at gennemføre en sådan diæt i første omgang, foreslår vi en fødevaretest, hvor vi finder frem til de fødevare, som ikke tolereres.
Ydermere foreslås indtagelse af mælkesyrebakterier, men endelig ikke via mælk, yoghurt eller andre mælkeprodukter, da man før en test ikke ved om man tåler mælk. En øget indtagelse af mælkeprodukter vil i sådan et tilfælde blot forværre ens symptomer. Mælkesyrebakterier fås i mange afskygninger, navnet er lidt misvisende, men skyldes at de benyttes til at syrne mælk til yoghurt.
Ifølge grundlæggeren af 5-dages diæten læge og akupunktør Raphael Nogier kan man også foretage en fødevaretest ved at føre forskellige fødevare, der ligger i små glas, en såkaldt testring, hen mod huden der belyses med en stærk lampe. Nervesystemet opfatter nu disse fødevare som værende i kroppen, ved hjælp af patientens puls aflæses evt. reaktioner på de testede fødevare. Jeg benytter denne test på klinikken, som anbefales til alle med uregelmæssigheder i deres fordøjelse og søvnrytme, uforklarlige ledsmerter eller nogle af de tidligere nævnte symptomer på allergi og intolerance.
Det optimale er selv at tage ansvaret ved at gennemføre 5-dages diæt testen. Man oplever her med alle sine sanser, hvor stor betydning det vi spiser, eller ikke spiser, har for vores fysiske og psykiske tilstand.
Hvis man ikke har det overskud til at gennemføre en sådan diæt i første omgang, foreslår vi en fødevaretest, hvor vi finder frem til de fødevare, som ikke tolereres.
Ydermere foreslås indtagelse af mælkesyrebakterier, men endelig ikke via mælk, yoghurt eller andre mælkeprodukter, da man før en test ikke ved om man tåler mælk. En øget indtagelse af mælkeprodukter vil i sådan et tilfælde blot forværre ens symptomer. Mælkesyrebakterier fås i mange afskygninger, navnet er lidt misvisende, men skyldes at de benyttes til at syrne mælk til yoghurt.
Ifølge grundlæggeren af 5-dages diæten læge og akupunktør Raphael Nogier kan man også foretage en fødevaretest ved at føre forskellige fødevare, der ligger i små glas, en såkaldt testring, hen mod huden der belyses med en stærk lampe. Nervesystemet opfatter nu disse fødevare som værende i kroppen, ved hjælp af patientens puls aflæses evt. reaktioner på de testede fødevare. Jeg benytter denne test på klinikken, som anbefales til alle med uregelmæssigheder i deres fordøjelse og søvnrytme, uforklarlige ledsmerter eller nogle af de tidligere nævnte symptomer på allergi og intolerance.